Top 10 similar words or synonyms for kyskhedsløfte

medicinstudium    0.696039

bispeembede    0.675047

jurastudium    0.669626

søherredømme    0.669433

embedes    0.653569

motelværelse    0.653049

præsteembede    0.650922

valgbrev    0.646870

amet    0.645628

værtsdyr    0.638446

Top 30 analogous words or synonyms for kyskhedsløfte

Article Example
Lægbroder En lægbroder er en person, som lever i et kloster uden at have aflagt kyskhedsløfte, altså uden at være munk. Han tager sig af alt det praktiske arbejde i klosteret.
Johanniterordenen Malteserordenen er organiseret i seks storpriorater, seks subpriorater og 47 nationale afdelinger. Den har 12.500 medlemmer af begge køn ("riddere" og "damer"), der inddeles i tre klasser. Riddere af tredje klasse er lægmedlemmer, mens riddere af anden klasse har aflagt lydighedsløfte over for ordenen. Riddere af første klasse har desuden aflagt fattigdoms- og kyskhedsløfte.
Urbain Grandier Grandier var præst ved kirken Sainte Croix i Loudun i bispedømmet Poitiers. Han skal have tilsidesat sit kyskhedsløfte, så at han fik et robust ry for horeri med en række kvinder. Han skrev også en bog der angriber doktrinen om gejstlige cølibat.
Knut Eriksson af Sverige Knut var gift med en ukendt svensk kvinde, og om hendes slægt ved man kun, at hun havde en bror, som hed Knut. Via et pavebrev fra 1193, som er bevaret i afskrift, ved man, at hun under en livstruende sygdom aflagde et kyskhedsløfte og gik i kloster, efter at hun var blevrt rask. Kong Knut søgte senere paven om, at hun skulle befries fra sit løfte.
Abbé Pierre Abbé Pierre opnåede med sin uegennyttige indsats en uhyre stor popularitet i Frankrig, hvor han gang på gang blev valgt som den mest populære franskmand – endog foran store sportsnavne som Zinedine Zidane. Populariteten led ikke større skade, selv om Abbé Pierre ikke har lagt skjul på sit venskab med den velkendte holocaust-benægter, filosoffen Roger Garaudy. I visse kredse har det endvidere heller ikke været velset, at han havde et nært forhold til den progressive biskop Jacques Gaillot, samt at han både gik ind for homoseksuelles ret til adoption samt i adskillige tilfælde havde brudt sit katolske kyskhedsløfte ved at have sex med forskellige kvinder.
Kybele Kybeles præster blev på latin kaldt "galli", der kan oversættes både med "haner" og "galatere"; de var opkaldt efter floden Gallus, hvis vande blev sagt at gøre folk sindssyge, men også bidrage til deres renselse. "Galli" viede sig til gudinden ved at kastrere sig, sandsynligvis ved fjernelse af både penis og testikler. Først under kejser Domitian blev praksisen forbudt. Romerne nærede stor ærbødighed for Kybele, som fik æren for sejren over Hannibal. Dertil havde Kybele frygiske rødder, og kunne dermed knyttes til Troja ligesom romerne selv gennem Æneas. Hun mentes også at have frelst vestalinden Claudia Quinta fra en falsk anklage om at have brudt sit kyskhedsløfte. Videre blev Kybele hyllet af kejser Augustus, som fik hendes tempel flyttet tæt ind til sin egen bolig på Palatinerhøjen.
Theodosius 2. I juli 450 - på en af sine jagtture - faldt kejser Theodosius af sin hest og blev så hårdt kvæstet, at han døde to dage senere. Som tidligere nævnt havde han ingen mandlige arvinger, og hans ugifte søstre var (naturligvis) barnløse, så der var ingen oplagt kandidat til kejsertronen. Pulcheria trådte igen i karakter og overtog magten, og historikerne regner med, at hun påtog sig opgaven med at arrangere de ceremonier, der skulle finde sted i forbindelse med kejserens begravelse. Det kunne imidlertid ikke komme på tale, at en kvinde stod som officiel enehersker i riget, så der var brug for en kejser. Valget faldt på Marcian, der var professionel soldat. Han var født i beskedne kår, men var avanceret til at blive chef for den kejserlige garde og var desuden blevet senator. Marcian måtte love at respektere Pulcherias kyskhedsløfte, og brylluppet blev holdt i august 450. For at lukke munden på kritikere af dette ret uortodokse ægteskabsarrangement, udsendte kirken en erklæring om, at ""Kristus selv støttede formælingen, og at den derfor hverken burde udløse chok eller uberettigede mistanker.""
Theodosius 2. I takt med, at Theodosius voksede op, begyndte det at stå klart, at han havde arvet sin fars ubeslutsomhed og mangel på initiativ. Den unge kejser beskrives som ret charmerende, men hans hu stod mere til jagtudflugter end til fordybelse i imperiets statsanliggender. Søsteren Pulcheria var lige modsat. Hun ønskede magten, og i 414 fik hun sig selv udråbt som kejserinde, og overtog den daglige ledelse af det Østromerske rige. Anthemius fortsatte på mindre betydningsfulde poster og hans efterkommere dukker op senere i rigets historie. Da Pulcheria udnævnte sig selv til regent for sin bror, aflagde hun også et kyskhedsløfte, og det samme gjorde hendes to søstre. Kirkehistorikeren Sozomenos så dette som et tegn på dyb kristentro, men der kan også have været andre årsager. Sozomenos og andre af datidens historikere skrev om hendes modvilje mod præfekten Anthemius. Som regent for Theodosius havde han forsøgt at blive en del af kejserfamilien, idet han havde foreslået ægteskab mellem Pulcheria og en af sine nære slægtninge, der havde den rette alder. Ved at afgive kyskhedsløftet kunne Pulcheria undgå at blive en brik i det dynastiske spil, og hun behøvede ikke at dele regentskabet med nogen.
Aelia Pulcheria I takt med, at Theodosius voksede op, begyndte det at stå klart, at han havde arvet sin fars ubeslutsomhed og mangel på initiativ. Den unge kejser beskrives som ret charmerende, men hans hu stod mere til jagtudflugter end til fordybelse i imperiets statsanliggender. Pulcheria var lige modsat. Hun ønskede magten, og i 414 fik hun sig selv udråbt som kejserinde, og overtog den daglige ledelse af det Østromerske rige. Anthemius fortsatte på mindre betydningsfulde poster og hans efterkommere dukker op senere i rigets historie. Da Pulcheria udnævnte sig selv til regent for sin bror, aflagde hun også et kyskhedsløfte, og det samme gjorde hendes to søstre. Kirkehistorikeren Sozomenos så dette som et tegn på dyb kristentro, men der kan også have været andre årsager. Sozomenos og andre af datidens historikere skrev om hendes modvilje mod præfekten Anthemius. Som regent for Theodosius havde han forsøgt at blive en del af kejserfamilien, idet han havde foreslået ægteskab mellem Pulcheria og en af sine nære slægtninge, der havde den rette alder. Ved at afgive kyskhedsløftet kunne Pulcheria undgå at blive en brik i det dynastiske spil, og hun behøvede ikke at dele regentskabet med nogen.
Aelia Pulcheria I juli 450 - på en af sine jagtture - faldt kejser Theodosius af sin hest og blev så hårdt kvæstet, at han døde to dage senere. Som tidligere nævnt havde han ingen mandlige arvinger, og hans ugifte søstre var (naturligvis) barnløse, så der var ingen oplagt kandidat til kejsertronen. Pulcheria trådte igen i karakter og overtog magten, og historikerne regner med, at hun påtog sig opgaven med at arrangere de ceremonier, der skulle finde sted i forbindelse med kejserens begravelse. Det kunne imidlertid ikke komme på tale, at en kvinde stod som officiel enehersker i riget, så der var brug for en kejser. Valget faldt på Marcian, der var professionel soldat. Han var født i beskedne kår, men var avanceret til at blive chef for den kejserlige garde og var desuden blevet senator. Marcian måtte love at respektere Pulcherias kyskhedsløfte, og brylluppet blev holdt i august 450. For at lukke munden på kritikere af dette ret uortodokse ægteskabsarrangement, udsendte kirken en erklæring om, at ""Kristus selv støttede formælingen, og at den derfor hverken burde udløse chok eller uberettigede mistanker.""