Top 10 similar words or synonyms for fiskefangst

regnspove    0.705065

museøre    0.701382

stjernetop    0.698764

søanemone    0.698302

kærguldsmed    0.692801

bloksav    0.691959

mikill    0.684319

skjaller    0.676689

fladstjerne    0.672169

dendroides    0.670990

Top 30 analogous words or synonyms for fiskefangst

Article Example
Vikingetiden på Færøerne Fiskefangst og grindefangst gav et vigtigt kosttilskud og skete nær kysten i fjordene. Den nuværende typiske færøbåd fra vore dage udviser træk, der stammer fra dengang. Den bygges som tidligere i samme stil som en langbåd fra vikingetiden.
Apostlen Peter Knyttende an hertil beretter det senere udvidede slutkapitel -19 at Jesus endnu en gang havde vist sig for seks af disciplene. Som han til at begynde med i Galilæa blev kaldet efter en usædvanlig stor fiskefangst (-11), således erkender han også denne gang efter en stor fiskefangst at Jesus er den oprejste Kyrios. Som han havde benægtet Jesus tre gange, spørger denne ham nu tre gange: "Elsker du mig?" havd han bekræfter hver gang. Derefter får Peter tre gange befalingen: "Vogt mine får!" og den fornyede kaldelse: "Følg mig". Derved forkynder Jesus for ham at han skal dø som martyr.
Kerteminde "Byens hele mark med kirkejorder er 28 tønder, 1 skippund 1 fjerdingkar hartkorn. Til byen er 8 fartøjer og god fiskefangst. Her fanges en slags store og gode flyndere kaldet rådmænd. Da kong Frederik 4. var der i byen, fortalte gehejmeråd Gabel kongen at borgmesteren havde spist to rådmænd, hvilken gåde han siden løste."
Smålandsfarvandet Da isen smeltede, steg havniveauet kraftigt. Kysterne blev foretrukne bopladser for Ertebøllekulturens jægere og samlere. Fra denne periode stammer rige arkæologiske fund, fx ved øen Askø. I 2014 fandt marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet en stenalderboplads, en stammebåd og mere end 20.000 stykker flint. Stammebåden blev brugt til fiskefangst og sejlads fra ø til ø.
Gejrfugl Dens krop var tilpasset til at opholde sig i koldt vand. Det lange spidse næb var velegnet til fiskefangst. På grund af dens tykke fjerdragt, de korte vinger siddende bagest på kroppen og de med svømmehud udstyrede fødder var Gejrfuglen en god svømmer og dykker.
Apostlen Peter Ifølge Lukasevangeliet blev Simon kaldet til at være "menneskefisker", efter at Jesus havde holdt sin prædiken i synagogen i Kapernaum og helbredt hans svigermor. Kaldelsen er her ved afslutningen af en uventet stor fiskefangst hvor Simon bekender: "Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand." (-11). Her nævner Lukas for første gang hans tilnavn Peter, og dernæst også ved udvælgelsen af de tolv (). De to evangelister forklarer ikke tilnavnet.
Kinas historie Den første store hersker var Fu-hi, samfundets grundlægger, der lærte folket jagt, fiskefangst, kvægavl og kogning, og som indførte ægteskabet; ham tilskrives også tidsregningen, opfindelsen af skrifttegn og de første strengeinstrumenter. Efter ham kom Shennung, den guddommelige agerbruger, der opfandt ploven og opdagede planternes lægekraft, Hwangti, der vel må kaldes statens ordner, og som inddelte landet i landskaber; endelig Jao og Shun, hvis herskertid var Kinas guldalder. Under Jao indtraf den store kinesiske vandflod omtrent 2.300, og med ham begynder Kung-fu-tse sin historiske fremstilling. Xia-dynastiets grundlægger Yu udførte store dæmningsarbejder for at sikre landet mod Hoanghos (Den Gule Flod) oversvømmelser. Efter Yu blev kejserdømmet arveligt i hans æt, Hsia-k1anen, der efter kinesisk sagntidsregning siges at have regeret 2205—1766, eller efter en anden beregning 1989—1557. Den sidste af slægten, Kieh-Kwei, var en tyran og ødeland og blev derfor styrtet ved et oprør af Tsheng-Tang. Gennem denne overførtes førerskabet blandt stammerne til Shang- eller Jin-dynastiet indtil 1122 eller 1050. Hele denne ældste kinesiske historie er imidlertid ganske sagnagtig. Hovedkilden til den er Konfutses Shujing, der i virkeligheden ikke er andet end filosofiske samfundsbetragtninger, lagt i munden på sagnenes ophøjede kejservismænd. Den kinesiske tidsregning for hele oldtidshistorien er ganske værdiløs. Flere kejsere regerer ca. 100 år, og kronologien bestemmes ved to beregninger, der for den ældste tids vedkommende differerer med over 200 år, en forskel, der efterhånden formindskes og forsvinder helt ca. 850. Sagnhistorien må derfor ses under en stærkt forkortet synsvinkel, og de gamle kejsere kan vanskeligt opfattes som mere end stammehøvdinge, der herskede over et ret begrænset område. Først i eftertidens historieskrivning opfattedes de som kejsere over det samme Kina, som eftertiden havde for Øje.